Hvilke stoffer indeholder e-juice?

8. januar 2014
Morten Pauch

Alle gør det. Og når alle andre gør det, så kan jeg jo også… Vi kender det godt. Vi mennesker følger bare mængden. Men der er også dem, der rent faktisk bekymrer sig og gerne vil undersøge tingene før de selv tager dem i brug. Hvis du søger på nettet for at finde svar på hvad dine rygevæsker indeholder, så vil du mange steder blot støde på forkortelserne PG og VG, men er det virkelig alt – og hvad betyder de? Hvilke stoffer indeholder e-juice er hvad vi gennemgår i denne artikel, så følg nu godt med.

Når mixeren først rystes, så ser folk det ikke…

Du bestiller en rygevæske – en såkaldt e-juice eller eLiquid, eller hvad de nu kalder dem, der hvor du får fingre i dem. Den er gennemsigtig og har muligvis en eller anden frugtagtig farve. Den skal over i din e-cigaret og derefter skal der dampes og inhaleres. Du indtager med andre ord noget af indholdet direkte ned i dine luftrør og ned i lungerne. Men hvad er det helt præcis du indtager?

De fleste rygevæsker indeholder enten propylenglycol eller vegetabilsk glycerol (nogle begge dele), vand og smagsstoffer, og alt afhængig af hvor du har fået fat i væsken, måske også nikotin. Men er det alt?

PG, VG og Vand

e-juice kan indeholder propylenglycol (PG) og vegetabilsk glycerol (VG) – samt demineraliseret vand.

Demineraliseret Vand er blot ganske almindelig og harmløst postevand uden hverken mineraler eller salt tilsat.

PG – Propylenglycol er et levnedsmiddel, der er godkendt af fødevareindustrien, og anvendes som et tilsætningsstof med betegnelsen E-1520. PG er en tynd væske, der giver mere halskrads, hvilket kan stimulere det at ryge en almindelig cigaret bedre. PG giver desuden en større smagsfornemmelse.

Ingrediensen PG, propylenglycol, bruges også i astma inhalatorer og de forstøvningsapparater som anvendes af lunge transplanterede patienter, og har 70 års dokumenteret forskning – så vi ved med andre ord, at det er sikkert.

VG – Vegetabilsk Glycerol betegnes som E-422, og er udvundet af vegetabilsk fedt, som er en smule sødt. VG kendes også som Glycerin, Glycerine, VG, eller Glycerol. VG er en tyk væske, der giver mere damp.

VG, vegetabilsk glycerin, er en populær fødevaretilsætningsstof og hudpleje ingrediens. Det skaber mere synlig damp end PG men har mindre TH eller hals krads, den virkning, der replikerer cigaretrøg i halsen. Det bruges også i inhaler som lægemiddel.

Hvilke bivirkninger kan der være ved propylenglycol?

Nogle personer oplever at PG giver øm hals, muskel smerter, og at deres urin lugter kraftigere. Disse bivirkninger kan opleves hos dem der anvender e-cigaretter, da PG betragtes som et befugtningsmiddel, hvilket betyder, at det opsuger fugt og derfor, kan din hals føles tør. Efter længere tids anvendelse, kan tørheden ende med en ømhed. Anvendelse af PG kan også resultere i en forhøjet mælkesyre produktion, der kan give muskelsmerter, der opstår oftere end hvad normalt er. For at undgå dette, kan det anbefales at du indtager en lidt større mængde væske (vand) i løbet af dagen, end hvad du er vant til. Dette kan være med til at udskylle overmængden af mælkesyre produktion fra din krop, og kan i øvrigt også afhjælpe en eventuel øm hals, som normalt skulle forsvinde efter et par dage. Hvis du skulle opleve at få en uvant afføring, at du sveder om natten eller får udslæt, kan det tænkes at du er allergisk over for propylenglycol. Hvis det er tilfældet kan du forsøge dig med en e-juice der anvender VG – Vegetabilsk Glycerol.

Selvom VG ikke skulle fremkalde allergiske reaktioner, er der enkelte personer der siger, at de oplever en ophobning af slim i halsen ved brug af denne tykkere væske.

Hvad er bedst eller mest sikkert – VG eller PG?

Både VG og PG anvendes i forskellige fødevarer du indtager dagligt, og ingen af dem anses for at være decideret farlige. Der er dog nogle som udviser allergiske reaktioner over for PG, og de mest almindelige er hududslæt, som oftest kan klares med en fugtighedscreme. Hvilken der er bedst, kan vi ikke rigtig give et bud på – det kommer an på om du synes PG giver dig problemer, og hvilken formel du ønsker. Den bedste version får du nemlig ved at blande. Nogle synes rigtig godt om 60% VG og 40% PG, hvilket giver en god damp og masser af smag, mens andre hellere vil have 70% VG og 30% PG, hvilket giver en super effekt for både et godt halskrads, en god smag og masser af damp. Men der er også dem, der hellere vil have 100% af enten PG eller VG. Oftest vil dette dog være bestemt af producenten bag væskerne.

Smags-essenser

For at en e-juice skal smage af æble, af mint, eller tobak, så skal der naturligvis være en eller anden form for smags-essens i. Som du kan se i nedenstående ingrediens-liste, så er det heri de fleste ekstra stoffer stammer fra.

Nikotin

Nikotin er giftigt og kan ved større mængder være dødeligt. Det er muligt at købe væsker både med og uden nikotin. De væsker der er med nikotin, kan desuden fås i forskellige mængder af nikotin-indhold. Vær sikker på, at du vælger den rette mængde af nikotin til dine e-cigaretter.

Læs mere om nikotin indholdet i e-juice her.

Det var det, resten ses ikke…

Ovenstående er rent faktisk hvad langt de fleste e-juice indeholder. Men der findes også væsker, som kan indeholder andre ingredienser. Dem bliver der bare ikke rigtig reklameret med, da mængden er så lille. Men ikke desto mindre, bringer vi her en lille fortsættelse. Nedenstående er en liste over alle ingredienser vi kender til, der alle kan forefindes i e-juice. Det betyder ikke, at de alle er der, men at de kan være det. Indholdsmængden kan desuden variere fra producent til producent, hvorfor vi noterer en ca. procentsats i parantes. Du kan altså ikke tælle dem sammen og opnå 100% – det afhænger igen af den enkelte producent, men procentsatsen er blot til, for at du kan danne dig en idé om, hvor meget af det enkelte stof, der normalt anvendes.

e-bogen om e-cigaretter

Du er i gang med at læse Din e-cigaret guide, som er en tidligere version af en e-Bog om e-cigaretter.

Du kan for en flad 19-krone erhverve dig denne e-Bog og læse hele indholdet i en ny revideret udgave. e-Bogen kan downloades med det samme og giver dig mere end 65 siders læsning om e-cigaretter, e-juice, tilbehør og meget mere, der er godt at vide, når du er ny inden for emnet e-cigaretter.

Pin It on Pinterest

Share This

Del denne side

Del den med dine venner nu!